Om Lene Floris

Lene Floris er en kulturhistorisk forfatter, der er kendt for faglitterære udgivelser om især have- og bygningskultur. 

Hun bygger på mange års erfaring fra museumsverdenen: Fra ung student på Frilandsmuseet, leder på Holbæk Museum til vicedirektør på Nationalmuseet og som museumsdirektør i København. Hun har arbejdet både nationalt og regionalt og har spillet en aktiv rolle i mange råd, udvalg og foreninger. De seneste år har hun drevet selvstændig virksomhed med kulturrådgivning.

Efter adskillige års arbejde med organisations- og projektudvikling samt ledelse fokuserer Lene Floris igen på etnologien og kulturhistorien, som hun løbende også har holdt vedlige gennem udgivelser, redaktionsarbejde og foredrag. Hun varetager enkelte udvalgte bestyrelsesposter.

Nyheder

Kaktusweekend i knuthenborg

Kaktusarrangement den 29.–30. august i Knuthenborg

Vidste du, at Knuthenborg i 1920’erne og 30’erne var hjemsted for et ganske særligt kaktusgartneri?

Den historie kommer nu frem i lyset med den nye bog Kaktus på Knuthenborg – På Sporet af F. M. Knuth. Det markeres den 29.–30. august med en hel weekend i kaktussens tegn.

I og omkring Orangeriet kan du møde botaniske og kulturhistoriske eksperter, høre foredrag, opleve udstillinger og blive klogere på både kaktussernes historie, dyrkning og pasning. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at købe en kaktus med hjem. 

Foreløbigt program

Introduktion og velkomst ved Christoffer Knuth og Ulla Schaltz

Kl. 11.45 -12.30 Lene Floris, etnolog og gæsteforsker på Museum Lolland-Falster: 
Hør om den nye bog «Kaktus på Knuthenborg, På Sporet af F. M. Knuth». Om forskning i kaktus og kulturhistorie, med særligt fokus på Knuthenborg Gartneri i 1920- og 30erne og F.M. Knuths netværk og rejser.

12.30 – 13.00 Jens Elgaard Madsen, botaniker: 
Kaktus og sukkulenter – lidt om deres biologi og udviklingshistorie. Hvordan bidrog F.M. Knuth til den botaniske navngivning af kaktus?

13.00 – 13.30 PAUSE

13.30-14.30 Jan Bertelsen, biolog og ejer af Vallensbæk Kaktusgartneri: 
Pasning og pleje af kaktus (og andre sukkulenter). Foredraget indeholder også fremvisning af forskellige typer af kaktus.

14.30-ca.15.00 Lene Rasmussen Golriz: 
Min ’rejse’ i planteriget – Lene Golriz fortæller om sin første have til i dag hvor hun har specialiseret sig i kaktus og sukkulenter, og hvorfor? – hvad er det, der fascinerer ved kaktus. Tilhørerne får også rejseglimt fra hendes rejser til Californien, Arizona og Nevada i 2023, samt Sydafrika i 2024. 

Bogen Kaktus Knuthenborg Gartneri fra 1927
Sort/hvid foto af et drivhus med kaktuser
Et foto af en lyserød kaktusblomst.
Kaktusfeber

Foredrag på Faaborg Museum 3. september kl. 16.30 

I forbindelse med udstillingen Plantefeber fortæller Lene Floris om Kaktusfeber – i dansk kunst og europæisk kulturhistorie. 

Om de særprægede, stikkende og skulpturelle kaktus som signaturplante i boligindretning og som motiv i dansk kunst fra ca. 1900 -1950. Hun fortæller også om arbejdet med den netop udkomne ”Kaktus på Knuthenborg, På sporet af F.M. Knuth som kaktussamler”.